Lyshøjs natur og udeliv

Jeg må have mistet overblikket over de forskellige delopgaver, derfor kommer første del af min dyreholdsopgave først nu. Umiddelbart har jeg ikke kunnet finde en deadline for denne opgave.  I vores studiegruppe blev vi enige om at vores dyrehold skulle være sommerfugle, vi ville først selv forsøge at dyrke kål for at kunne indfange en sommerfugllarve. Hvis det ikke lykkedes, vil vi købe sommerfugllarver på nettet, omkring slutningen af juli. Pga sommerferie vil vi ikke starte op på dyreholdsopgaven midt i vores ferie. Hvis det er muligt, vil vi hver især forsøge at få fat på forskellige sommerfuglearter til sammenligning. Jeg vil anvende smtte-model som didaktisk model SMTTE Sammenhæng: Min dyreholdsopgave kan sagtens anvendes som aktivitet overfor forskellige målgrupper. Jeg har valgt børnehavebørn i alderen 3-5 år. Mange børnehavebørn har en naturlig interesse og nysgerrighed overfor hvirvelløse dyr (Didriksen, 2008, s. 27). Desuden indgår der flere delprocesser i min akti

Sommerfugle i min hæk Dette bliver mit sidste blogopslag inden jeg holder ferie. Vi har i studiegruppen besluttet at arbejde med sommerfugle i dyreholdsopgaven, og derfor kan dagens opslag kobles på dyreholdsopgaven.  I år har vi herhjemme ventet med at klippe ligusterhækken for biernes og sommerfuglenes skyld. Hækken er nu i blomst, og aldrig har jeg set så mange sommerfugle i min have. Det er en fryd for øjet at sidde på terrassen eller i spisestuen og iagttage disse smukke insekter. Jeg fik ved morgenbordet pludselig en idé til en aktivitet, at indtil hækken bliver klippet, vil jeg dagligt iagttage hækken og tage billeder af de forskellige sommerfugle. For at have fokus på matematisk opmærksomhed (Andersen & Lindhardt, 2015, s. 75) kan jeg tælle, hvor mange af de forskellige arter der er. Umiddelbart er det de 2 nedenstående arter der dominerer, tidselssommerfugl og nældens takvinge. Der kan være mange årsager, at det er disse 2 arter er højt præsenteret, måske pga ligu

Biotopopgave 4 Indledning: Umiddelbart synes jeg ikke, at der er så stor plantediversitet ude på min biotop. I skovbunden er det bestemte planter der dominerer, især skvalderkål og febernellikerod. Jeg har endnu ikke haft en aktivitet, der indeholder at lave noget spiseligt af planter på min biotop, men nu er det tiden til det. Jeg startede med at google for at finde inspiration til at lave noget med skvalderkål, og jeg kom hurtigt frem til at det skulle være skvalderkålspesto (Bendix, uå), da jeg rigtig godt kan lide pesto. Denne aktivitet kan sagtens laves med en målgruppe. Jeg har desuden fundet nye oplysninger omkring skvalderkål, at den ikke blomstrer i skygge, men formerer sig via udløbere i jorden (Steen, uå). Dvs at skvalderkål ude på min biotop formerer sig på denne måde Didaktisk model SMTTE: Sammenhæng:  Målgruppen er Børnehavebørn i alderen 4-5 år. Vi tager ud på biotopen, hvor vi indsamler de nyeste skvalderkålsskud, de ses som mindre planter og har en

Forsøg med fotosyntese Den didaktisk model der anvendes mest i danske daginstitutioner, er SMITTE-modellen. Efterhånden kan jeg godt blive lidt træt af, at den anvendes igen og igen. Derfor har jeg valgt Hiim og Hippes relationsmodel (Wiegaard, 2016, s. 533) for at prøve noget andet. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel Målgruppens læringsforudsætninger Hvilke forudsætninger har målgruppen for at lære om fotosyntese? Hvilke relationer har de, og hvor stor er spredningen i deres forskellige kompetencer? Gruppens ressourcer og udfordringer? I min optik synes, at dette forsøg er for større børn, da det er meget abstrakt. Måske for de store børnehavebørn, de mindste skoleklasser eller SFO. Aktivitetens mål: At lære børnene om fotosyntese, ikke med formler osv, men helt elementært at træernes blade laver luft, som vi kan anvende til vores vejrtrækning (ordet ilt kan måske anvendes) (Ejbye-Ernst, 2018, s. 93). I henhold til dagtilbudsloven arbejdes der også med alsidig p

Natursyn Valg af biotop. Her skulle vi vælge et afgrænset naturområde, hvis udvikling vi skulle følge henover en længerevarende periode. Området kunne være af mere eller mindre vild karakter. Stedet skulle naturligvis være et sted, hvor der voksede planter og hvor der levede forskellige dyr, ellers ville det ikke give mening mht at arbejde med natur og udeliv. Men med nedenstående indlæg om natursyn, vil jeg tillade mig at provokere lidt. På underviserbloggen fandt jeg en spændende video med Hans Fink, der fortæller om natursyn gennem tiden, men også vi som individers forskellige definitioner på natursyn. Denne video har sat mange tanker i gang hos mig, for hvilket natursyn har jeg selv? Uden at jeg tidligere har tænkt meget over det, har jeg nok defineret naturen på samme måde, som Hans Fink nævner, at det er det derude, og vores hjem og byer ikke er en del af naturen. Men hvis vi ikke er en del af naturen, hvad er vi så? På grund af denne lille video har mit natursyn ændret

Status på min biotop Jeg har i dag været ude på min biotop for at få en status inden sommerferien, men også for at rydde op på området med bla. fælder. Sådan så det ud indeni kartoffelfælden. Den er meget effektiv til at fange bænkebidere med. Det er godt at have i baghovedet, hvis den anvendte målgruppe er optaget af disse hvirvelløse dyr. Kartoffelfælden havde jeg gravet lidt ned, hvilket resulterede i, at mulige bænkebidere havde trækket noget jord med ind i fælden. På den måde har de gjort fælden endnu mere attraktiv. Jeg nåede desværre ikke, at fotografere alle dyrene, da de hurtigt kravlede i skygge igen (dvs under kartoflen). I dette klip ses tydeligt at bænkebiderne søger i skygge under kartoflen Her er et lille videoklip, hvor bænkebidere pusler i jorden. Her ses 4 bænkebidere. Med inspiration om matematisk opmærksomhed, at det muligt at tælle antal bænkebidere (mængdetal) (Andersen & Lindhardt, 2015, s. 75). Desuden er det også muligt at kategorisere dem

Status på samtlige planter og en omplantning Nu har jeg læst så mange gange om, at rester af diverse salathoveder kan plantes, og har længe ville prøve det. Nu skal det endelig være. Salatresten plantede jeg ude i min have, og vandede den straks. Blomsterkarseplanterne fyldte også godt, de er derfor også plantet enkeltvis i potter Her er de plantet om (sammen med nogle af de andre planter). Galia melonplanterne fyldte ret godt. Har derfor måtte ompotte dem. Selvom planten har en god størrelse, synes jeg at rodnettet virker ret sparsomt og skrøbeligt. Jeg potter derfor meget forsigtigt om. Her er en plante i ny potte Mamelukærmespirerne gror rigtig godt. De skulle også skilles ad. Her er en af dem i ny potte. Alle de planter der har fået ny potte, vandes straks. Det virker som om, at planterne får et chok, når efter omplantningen. De kan sagtens komme til at hænge med hovedet efterfølgende, men kommer sig som regel i løbet af få dage.