Biotop status

Status på min biotop

Jeg har i dag været ude på min biotop for at få en status inden sommerferien, men også for at rydde op på området med bla. fælder.

Sådan så det ud indeni kartoffelfælden. Den er meget effektiv til at fange bænkebidere med. Det er godt at have i baghovedet, hvis den anvendte målgruppe er optaget af disse hvirvelløse dyr. Kartoffelfælden havde jeg gravet lidt ned, hvilket resulterede i, at mulige bænkebidere havde trækket noget jord med ind i fælden. På den måde har de gjort fælden endnu mere attraktiv. Jeg nåede desværre ikke, at fotografere alle dyrene, da de hurtigt kravlede i skygge igen (dvs under kartoflen).


I dette klip ses tydeligt at bænkebiderne søger i skygge under kartoflen

Her er et lille videoklip, hvor bænkebidere pusler i jorden.

Her ses 4 bænkebidere. Med inspiration om matematisk opmærksomhed, at det muligt at tælle antal bænkebidere (mængdetal) (Andersen & Lindhardt, 2015, s. 75). Desuden er det også muligt at kategorisere dem efter størrelse (ibid, s. 72). 

Febernellikerod


Efterhånden er febernellikerod ude på biotopen begyndt at danne frø. 

Her er et forstørret billede de mange frø

Her har jeg taget et frø af. Jeg vil muligvis prøve at så et af dem. Disse frø er dækfrøede, og hvert af dem har en kroget spids, der egner sig perfekt til dyrespredning (Ejbye-Ernst, 2018, s. 92)




Litteraturliste:


Andersen, MW & Lindhardt, B. (2015). Pædagogens arbejde med matematisk opmærksomhed i dagtilbud. I: Kommerup, I og Næsby, T (red). Kvalitet i dagtilbud: Grundbog i dagtilbud-pædagogik (61-77). Dafolo

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold, Mariehøner afslutning

Billede
Afslutning på Mariehønerne Mariehønerne valgte jeg at beholde et par dage ekstra i terrariet. Efter de kom ud af deres pupper, var de rimelig inaktive, men derefter blev de ret aktive. De var interessante at iagttage når jagten gik ind på bladlus. Under forløbet har jeg undret mig over, at den ene af mariehønerne skilte sig ud fra de andre. På larvestadiet var der en larve der var sort, hvor de orange prikker sad lidt anderledes (de andre var grå). På puppestadiet var puppen mere gul. Og efter udklækning var den voksne mariehøne her orangebrun i bunden, havde orangebrune ben, flere prikker, prikkerne er dog ikke så tydelige som hos den 7 plettede mariehøne (de 3 andre mariehøner er af denne art), og hovedet er mere hvidt. Jeg gik og grublede over, om det kunne være en anden art. Jeg kiggede i bøgerne og søgte på nettet, men kunne ikke finde en der lignede. I den institution hvor jeg er tilkaldevikar, snakkede jeg med en af de meget naturinteresserede pædagoger og hun kunne anbefal
Læs mere

Biotop B-4, skvalderkålspesto

Billede
Biotopopgave 4 Indledning: Umiddelbart synes jeg ikke, at der er så stor plantediversitet ude på min biotop. I skovbunden er det bestemte planter der dominerer, især skvalderkål og febernellikerod. Jeg har endnu ikke haft en aktivitet, der indeholder at lave noget spiseligt af planter på min biotop, men nu er det tiden til det. Jeg startede med at google for at finde inspiration til at lave noget med skvalderkål, og jeg kom hurtigt frem til at det skulle være skvalderkålspesto (Bendix, uå), da jeg rigtig godt kan lide pesto. Denne aktivitet kan sagtens laves med en målgruppe. Jeg har desuden fundet nye oplysninger omkring skvalderkål, at den ikke blomstrer i skygge, men formerer sig via udløbere i jorden (Steen, uå). Dvs at skvalderkål ude på min biotop formerer sig på denne måde Didaktisk model SMTTE: Sammenhæng:  Målgruppen er Børnehavebørn i alderen 4-5 år. Vi tager ud på biotopen, hvor vi indsamler de nyeste skvalderkålsskud, de ses som mindre planter og har en
Læs mere

Naturmuseumsopgave, Randers Regnskov. Sommerfugle og æstetik

Billede
Randers Regnskov, sommerfugllaboratorium Indledning Jeg har altid været fascineret af sommerfugle, men har aldrig forsøgt at sætte ord på, hvorfor de er så fascinerende. Jeg tænker, at de har et æstetiske udtryk, farverne,  deres smukke ydre, mønstrene, deres stille måde at bevæge sig på. Desuden gennemgår de en fuldstændig forvandling, der også er interessant, at de kan forandre sig så meget i de forskellige processer.. Jeg har følt mig udfordret i at finde et naturmuseum her i nærområdet, hvor jeg kan udføre natur didaktiske overvejelser. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en rød tråd i forbindelse med min dyreholdsopgave, hvor emnet er sommerfugle og dermed udvide den med sommerfugle andre steder i verden. Netop for at kombinere at sommerfugle findes i børnenes nærområde, men også ude i den store verden. Hermed forsøge at skabe fokus på, hvad er anderledes ved disse arter i forhold til de danske sommerfuglearter, og gerne med et æstetisk strejf. I 2018 fik Randers Regnsko
Læs mere