Biotop B-4, skvalderkålspesto

Biotopopgave 4

Indledning:

Umiddelbart synes jeg ikke, at der er så stor plantediversitet ude på min biotop. I skovbunden er det bestemte planter der dominerer, især skvalderkål og febernellikerod. Jeg har endnu ikke haft en aktivitet, der indeholder at lave noget spiseligt af planter på min biotop, men nu er det tiden til det. Jeg startede med at google for at finde inspiration til at lave noget med skvalderkål, og jeg kom hurtigt frem til at det skulle være skvalderkålspesto (Bendix, uå), da jeg rigtig godt kan lide pesto. Denne aktivitet kan sagtens laves med en målgruppe.

Jeg har desuden fundet nye oplysninger omkring skvalderkål, at den ikke blomstrer i skygge, men formerer sig via udløbere i jorden (Steen, uå). Dvs at skvalderkål ude på min biotop formerer sig på denne måde

Didaktisk model SMTTE:

Sammenhæng: 

Målgruppen er Børnehavebørn i alderen 4-5 år. Vi tager ud på biotopen, hvor vi indsamler de nyeste skvalderkålsskud, de ses som mindre planter og har en lysere grøn farve. Jeg vil gerne lære målgruppen, at naturen kan være et spisekammer (ikke alt kan spises i naturen). Børnene kan smage skvalderkål ude på biotopen og derefter i den tilberedte tilstand  Aktiviteten er opbygget af elementer fra dagtilbudsloven, alsidig personlig udvikling, kommunikation og sprog, social udvikling, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science og fællesskab. Børnene lærer skvalderkål at kende, som er en del af skærmplantefamilie (Ejbye-Ernst, 2018, s. 103). Det næste led er at lave skvalderkålspesto: Børnene instrueres i at lave skvalderkålspesto efter opskrift (Bendix, uå). 

Denne del af aktiviteten kræver følgende kompetencer: at kunne forstå og følge anvisninger, kan også kaldes auditiv læringsstil (Skovsbøl, 2012, s. 108), at kunne spejle sig i hinanden, taktil og visuel læringsstil(ibid) gør sig gældende ved motorisk at plukke skvalderkål og hakke skvalderkål, parmesan, hvidløg og nødder, at kunne samarbejde, desuden er kroppen hele tiden i bevægelse, dvs der læres gennem krop og bevægelse, også kaldet kropskinæstetiske (ibid).

Hvis vi kan finde nok skvalderkål, kan alle børn få et lille glas med hjem for at understøtte sammenhæng mellem hjem og daginstitutionen. 

Mål:

Mit mål er at lære målgruppen, at vi kan finde spiselige planter ude i naturen. Udvide deres perspektiv at mad ikke kun kommer fra supermarkedet. Lade dem prøve at smage på den ubearbejdede skvalderkål og den bearbejdede. Lade dem smage på nye produkter som de måske ikke er vant til. 

Tiltag:

Hvornår laves aktiviteten: Den laves om formiddagen, hvor børnene er mest friske. Hvor mange børn er med: Aktiviteten kan laves med en mindre gruppe og en større gruppe. Hvor lang tid varer aktiviteten: Det kan nok vare omkring en time, afhængig af mængden af skvalderkål og engagement. Der planlægges, hvor mange pædagoger der kan tage med. Børnene kan være med til at lave en indkøbsseddel og handle ind. Kan med fordel laves dagen i forvejen. Der forsøges at inkludere alle børn i aktiviteten.

Opskrift der anvendes: 

• 50 små friske lysegrønne skud (de smager bedst)
• 100 g. mild ost (du kan også bruge parmesan)
• 2 fed hvidløg
• 100 g. hasselnødder (eller pinjekerner)
• Olie så det passer

(Bendix, uå)

Tegn: 

Er børnene opmærksomme? Forstår jeg at vække deres interesse? Hvordan formidles det til børnene?Er de nysgerrige?

Evaluering:

Ulempen ved at jeg har valgt pesto, kan være at mange børn ikke bryder sig om smagen, da det kan have en ret karakterisk smag. Der kan måske laves en mere børnevenlig en med mindre hvidløg og en mild ost. Men jeg tænker, at det måske er læreprocessen der er lærerig, ikke så meget det endelige produkt.

Hvad fungerede? Var der noget der ikke fungerede? Hvad kan vi have gjort anderledes? Blev alle børn hørt og inkluderet?

Min aktivitet med billeder (vejledning)

Her er billeder skvalderkål i skovbunden. Jeg har valgt dem som er små og lysegrønne. I følge Bendix har de en bedre smag (Bendix, uå)

Her er de 5 ingredienser: Olivenolie, skvalderkål, hvidløg, parmesan og solsikkekerner (substitut for hasselnødder, da jeg ikke havde hasselnødder)

Hvidløg pilles. Ved at trykke kniven på hvidløget, kan skrællen lettere pilles af.

Hvidløg pillet

Jeg kan godt lide et rustikt udtryk, derfor er ingredienserne hakket groft med en kniv. Det kan dog også hakkes fint i en blender, hvis der ønskes et mere ensartet udtryk.

Hvidløg hakkes.

Skvalderkål hakkes

Her er hakket skvalderkål

Solsikkekerner hakkes

Ingredienserne kommes i en skål

Olie tilsættes efter behov

Der røres

Det færdige produkt

Serveres gerne ovenpå en skive lækkert brød. Velbekomme. :-)

Evaluering

Min familie udsættes til tider som prøveklud i løbet af mit studie. Med mit færdige produkt er det en selvfølge, at de skal smage :-D jeg prøvede selvfølgelig at stå som det gode eksempel, selvom jeg var skeptisk.

Skvalderkålspesto vurdering: fra 0 stjerner-5 stjerner (0=dårligt og 5=super godt

Christina: ****

Nanna: **

Simon: *

Isabella: **** (Hun sagde højlydt MMMMMM)

Steen: ***(det smagte meget urtet)

Litteraturliste: 

Bendix, M Lokaliseret d. 27 juni: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/skvalderkålspesto

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag

Steen, J (uå) Lokaliseret d. 27 juni på: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/skvalderkal

Skovsbøl, U (2012). Specialklasser høster succes i køkkenhaven. I: Skolehaver i praksis (s. 90-114). Frydenlund