Dyrehold, Mariehøner afslutning

Afslutning på Mariehønerne

Mariehønerne valgte jeg at beholde et par dage ekstra i terrariet. Efter de kom ud af deres pupper, var de rimelig inaktive, men derefter blev de ret aktive. De var interessante at iagttage når jagten gik ind på bladlus. Under forløbet har jeg undret mig over, at den ene af mariehønerne skilte sig ud fra de andre. På larvestadiet var der en larve der var sort, hvor de orange prikker sad lidt anderledes (de andre var grå). På puppestadiet var puppen mere gul. Og efter udklækning var den voksne mariehøne her orangebrun i bunden, havde orangebrune ben, flere prikker, prikkerne er dog ikke så tydelige som hos den 7 plettede mariehøne (de 3 andre mariehøner er af denne art), og hovedet er mere hvidt. Jeg gik og grublede over, om det kunne være en anden art. Jeg kiggede i bøgerne og søgte på nettet, men kunne ikke finde en der lignede. I den institution hvor jeg er tilkaldevikar, snakkede jeg med en af de meget naturinteresserede pædagoger og hun kunne anbefale facebook gruppen Kryb og Kravl, hvor hun havde fået meget kvalificeret hjælp, når hun havde fundet interessante dyr som hun ikke umiddelbart kunne artsbestemme. Som sagt så gjort, efter 2 minutter var der en der skrev, at det var en harlekin mariehøne. Jeg har læst lidt om den, at arten kommer fra Kina og er en invasiv art. Bla spiser den andre mariehøner. Jeg var derfor spændt på, hvordan det ville gå med de 2 arter i samme terrarie, om harlekinmariehønen ville spise de 7 prikkede. Det skete dog ikke. I et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg skulle adskille de arter i hver deres terrarie, MEN jeg kom til den konklusion, at larverne var fundet på samme plante, og uden min indblanding havde de nok mødt hinanden alligevel.

Harlekinmariehøne

Harlekinmariehøne

I lørdags besluttede jeg mig for at lukke Mariehønerne ud

Min lille hjælper hjælper til

Her er harlekinmariehøne og en syv plettet mariehøne

Konklusion

Det er ikke sidste gang, at jeg larver et mariehøneprojekt. Det har været overraskende spændende, og især den proces undervejs, hvor jeg ikke helt vidste, hvad næste skridt i deres udvikling var. Det har været meget lærerigt, men også pga den opstod spontant. Der er noget helt specielt over spontane aktiviteter. Her er det interessant at komme omkring spændingsfeltet mellem spontan læring (empirisme) og kontrolleret læring (rationalisme) (Bentsen, Andkjær og Ejbye-Ernst, 2009, s. 123). At arbejde på den måde med hvirvelløse dyr er jeg overrasket over, at det har fanget så meget min interesse. Det har også været vigtigt for mig at arbejde med dyr, som jeg ikke vil skrige over. For det er tankevækkende, hvad min fortælling er omkring hvirvelløse dyr? Selvom det har været udenfor min NUZO, har det alligevel fanget min interesse og følt naturligt for mig. Jeg har vekslet mellem teoretiske og praktiske kundskaber, hvilket jeg vil definere som phronetisk kundskab som er en nødvendighed for at Mariehøner kan overleve i et terrarie, hvor jeg styrer de fysiske forhold såsom mad, drikke og temperatur (ibid, s. 26).

Min datters myreterrarie

Vi havde alle store forventninger til min datters myreterrarie. Efter få dage skete der ændringer i myrernes adfærd som vi undrede os over, de blev meget inaktive. I starten var der meget gang i dem, og de lavede mange gange. Meget fascinerende at iagttage. Jeg opdagede, at der begyndte at være vækst af mulig skimmelsvamp i den sukkerholdige gel. Vi var lidt i vildrede over, hvad vi skulle gøre her, for det kunne umuligt være et sundt miljø for for myrerne at være i, hvilket måske var forklaringen på inaktivitet. Vi søgte på nettet efter information, og kunne læse os frem til, at der både havde været positive og dårlige oplevelser, hvor netop vækst i gelen var et problem, selvom man havde været forsigtig under fremstilling af gelen og såning af frøene. Vi valgte at tømme terrariet ude i vores have. Vi var bange for at grunden til myrernes inaktivitet var at de var døde. Men da vi tømte terrariet levede de, som om at de var blevet vækket af dvale. Min datter blev meget ked af, at hun allerede skulle lukke sine kæledyr ud, hvilket jeg kan forstå. Derfor er det vigtigt forinden at gøre sig nogle tanker om, hvordan forbereder og takler man børnene, hvis det ikke går som forventet. Uanset hvad er et terrarie et kunstigt habitat for dyrene, og kan vi formå at skabe det så realistisk som muligt? Hvad nu hvis dyrene mistrivedes?