didaktiske overvejelser dyreholdsopgave

Jeg må have mistet overblikket over de forskellige delopgaver, derfor kommer første del af min dyreholdsopgave først nu. Umiddelbart har jeg ikke kunnet finde en deadline for denne opgave. 

I vores studiegruppe blev vi enige om at vores dyrehold skulle være sommerfugle, vi ville først selv forsøge at dyrke kål for at kunne indfange en sommerfugllarve. Hvis det ikke lykkedes, vil vi købe sommerfugllarver på nettet, omkring slutningen af juli. Pga sommerferie vil vi ikke starte op på dyreholdsopgaven midt i vores ferie. Hvis det er muligt, vil vi hver især forsøge at få fat på forskellige sommerfuglearter til sammenligning.

Jeg vil anvende smtte-model som didaktisk model

SMTTE

Sammenhæng:

Min dyreholdsopgave kan sagtens anvendes som aktivitet overfor forskellige målgrupper. Jeg har valgt børnehavebørn i alderen 3-5 år. Mange børnehavebørn har en naturlig interesse og nysgerrighed overfor hvirvelløse dyr (Didriksen, 2008, s. 27). Desuden indgår der flere delprocesser i min aktivitet, hvordan man med den rette lokkemad måske kan lokke sommerfugllarver til. Dvs der bliver dyrket  kål, i mit tilfælde forsøger jeg at dyrke grønkål. For at lokke et dyr til, kræver det at vi ved, hvad det spiser. 

Desuden vækker det børns empatiske evner, at passe på et andet dyr. Kan børnene forstå dyret? Antropomorficerer de dyrene (Elfström, 2012, s. 43)?

Af naturvidenskabelige kendetegn: Observation, spørgsmål, måling (kigge på den i lup), dannelse af hypoteser, planlægning (se under tiltag), forsøg og kommunikation (Holm, Holder, Lea, Syntes, 2011, s. 18).

Aktiviteten er opbygget med elementer fra Dagtilbudsloven, de 6 læreplanstemaer: Sprog og kommunikation, personlig alsidig udvikling, sociale udvikling, natur og sanser.

Mål:

Mine mål med min aktivitet er at lære målgruppen om vækst af grønkål, hvordan vi ved at vande den, kan måske lokke en mulig sommerfugllarve til. Men mit hovedmål er dog at lære målgruppen og mig selv omkring pasning af en sommerfugllarve. Hvordan skal et terrarie indrettes? Hvad spiser  og drikker den? Hvilke andre behov har den, såsom temperatur? Dyret skal anvendes som læringsredskab (Elfström). Og kan vi lave kunstige forhold, som larven kan tilpasse sig til?

Der skal løbende reflekteres sammen med målgruppen (Holm, Holder, Lea, Syntes, 2011, s. 19). Lære at respektere dyr.

Tiltag:

Sommerfugllarve indfanges sammen med målgruppen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, indkøbes sommerfuglelarver. Vi skal være bevidste om, hvad en larve spiser. Terrarie indkøbes. Terrarie indrettes sammen med målgruppen. Være bevidst om børneperspektiv, at deres input er vigtige, forsøge at tilgodese dem så meget som muligt, uden at det går ud over larven.

Aktiviteten udføres løbende henover sommer, larvens fuldstændige forvandling forløber over ca 3 uger. 

Lave et skema over målgruppen, hvornår har de ansvar for at passe larven (selvfølgelig med støtte fra pædagog). 

Pædagogerne skal reflektere over de etiske overvejelser omkring at have et dyr i fangeskab. Desuden etiske overvejelser omkring at købe larver over nettet.

Terrariet skal være indenfor børnenes rækkevide for at børnene løbende kan iagttage larven.

Tegn: 

Får børnene dannet hypoteser? Hvilke tegn ses på oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen (ibid)?

Hvordan hjælper vi målgruppen, hvis der kommer udfordringer undervejs? Projektet skal vi have tæt ind på os, for at vi kan finde gode problemløsninger (ibid).

Viser børnene tegn på læring i deres frie leg? Leder de efter larver eller er de blevet inspireret til at finde andre hvirvelløse dyr? Danner de små hypoteser, undersøger de?

Evaluering:

Hvad lærte børnene? Lave et evalueringsskema med børnene for at få fokus på børneperspektiv. Tolkede vi børnenes tegn "rigtigt" i forhold til evalueringsskemaet? Lave en samlet evaluering i personalegruppen. Havde alle børn en følelse af at blive inkluderet? Hvilke samtaler er der børnene imellem?