Biotop opgave B-3, fotosyntese
Forsøg med fotosyntese
Den didaktisk model der anvendes mest i danske daginstitutioner, er SMITTE-modellen. Efterhånden kan jeg godt blive lidt træt af, at den anvendes igen og igen. Derfor har jeg valgt Hiim og Hippes relationsmodel (Wiegaard, 2016, s. 533) for at prøve noget andet.Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel
Målgruppens læringsforudsætninger
Hvilke forudsætninger har målgruppen for at lære om fotosyntese? Hvilke relationer har de, og hvor stor er spredningen i deres forskellige kompetencer? Gruppens ressourcer og udfordringer? I min optik synes, at dette forsøg er for større børn, da det er meget abstrakt. Måske for de store børnehavebørn, de mindste skoleklasser eller SFO.
Aktivitetens mål:
At lære børnene om fotosyntese, ikke med formler osv, men helt elementært at træernes blade laver luft, som vi kan anvende til vores vejrtrækning (ordet ilt kan måske anvendes) (Ejbye-Ernst, 2018, s. 93).
I henhold til dagtilbudsloven arbejdes der også med alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog, natur, udeliv og science og fællesskab. Alle disse elementer indgår i en konstant vekselvirkning.
Målgruppe: Børnene arbejder sammen i mindre grupper med 4 børn i hver. Disse grupper er sammensæt efter alder (2 små og 2 store), årsagen til dette er for at de små kan spejle sig i de stores adfærd.
Læreprocessen:
- Sansning: Hvordan mærkes varme og skygge?
- Spejling: Børnene spejler sig i hinanden, også i de voksne.
- Forestillingsevne: Det kræver abstrakt tænkning at arbejde med aktiviteten. Men måske kunne det være sjovt at se, at blade fremstiller bobler uden at vide hvorfor, selv for små børn?
- Opgaveløsning: Den er meget konkret. Den skal laves på en bestemt måde, for at det visualiseres. Men er der steder, hvor børnene kan komme med deres perspektiv? Får de idéer undervejs, det skal der være en åbenhed overfor.
- Handling: Lærer de noget ved at have haft det i hænderne?
- erfaringsdannelse: Har de erfaring fra noget tidligere? Ser vi tegn på i senere sammenhæng, at det bruges erfaringen i en anden sammenhæng?
- Stedfortrædende læring:
- Forklaringer: Lærer de noget gennem forklaringerne?
- Italesættelse: kan de italesætte deres handlinger?
- Andet
Rammefaktorer:
Hvilke fysiske rammer? Aktiviteten skal foregå på biotopen. Den kan også foregå i deres nærområde. Børnene skal have lov til selv at vælge plantearter.
Hvilke rekvisitter: Rekvisitter jeg skal bruge: 2 Skvalderkålblade, 2 glas med låg, vand, stopur og et tæppe.
Hvor meget tid: 15 min til forberedelse, forklaringer, plukke blade og gruppedannelse.
1 time hvor stopur kører (her kan der være fri leg). Børnene må gerne kigge til det undervejs. Evt afsæt hvert kvarter til at kigge til aktiviteten, hvad kan målgruppen se?
Indhold:
- Regler for aktiviteten: skal italesættes, hvornår er der fri leg og hvornår har vi fokus på aktivteten? For de børn der har svært ved at blive fastholdt i aktiviteter, kunne det være en idé med en visuel planlægning (i hvilken rækkefølge gør vi hvad, ikke alle børn har en fornemmelse for tid)
- Børnene arbejder sammen 4 og 4.
- Redskaber der anvendes (se under rekvisitter)
- aktiviteten kan evt understøttes med noget kreativt, eks tegning.
Vurdering
Nåede vi målet? Hvad tror vi børnene fik ud af det? Have fokus på børneperspektivet, hvad synes børnene reelt at de fik ud af det? Hvad var godt, skidt? Hvilke tegne? Kunne vi gøre noget anderledes?
Indledning til aktiviteten.
Bendix skriver at via fotosyntese, at på undersiden af blade sidder der små spalteåbninger, som der siver O2 ud fra. Er det muligt at dette kan visualiseres med simple hjælpemidler?
I skovbundet på min biotop er der mange skvalderkål, og derfor har jeg valgt denne plante til mit biotopforsøg.
Hypotese:
Med den viden jeg har, tror jeg at der dannes flest O2 bobler på bagsiden af bladet der står i sol.
Fotosyntese: 6 CO2 + 6 H2O -> C6H12O6 + 6O2 (Bendix, uå)
Rekvisitter jeg skal bruge: 2 Skvalderkålblade, 2 glas med låg, vand, stopur og et tæppe.
Beskrivelse af mit forsøg: Jeg hælder vand op til kanten på de 2 glas. Dernæst kommer jeg et skvalderkålblad i hvert glas.
Vær opmærksom på at bladene skal dækkes til med vand. Det ene glas stilles i solen (jeg bliver nødt til at gå ud af min biotop for at finde sollys til det ene glas, da der ikke er meget direkte sollys i skoven.). Det andet glas dækkes til med et tæppe.
I skovbundet på min biotop er der mange skvalderkål, og derfor har jeg valgt denne plante til mit biotopforsøg.
Hypotese:
Med den viden jeg har, tror jeg at der dannes flest O2 bobler på bagsiden af bladet der står i sol.
Fotosyntese: 6 CO2 + 6 H2O -> C6H12O6 + 6O2 (Bendix, uå)
Beskrivelse af mit forsøg
Rekvisitter jeg skal bruge: 2 Skvalderkålblade, 2 glas med låg, vand, stopur og et tæppe.
Beskrivelse af mit forsøg: Jeg hælder vand op til kanten på de 2 glas. Dernæst kommer jeg et skvalderkålblad i hvert glas.
Vær opmærksom på at bladene skal dækkes til med vand. Det ene glas stilles i solen (jeg bliver nødt til at gå ud af min biotop for at finde sollys til det ene glas, da der ikke er meget direkte sollys i skoven.). Det andet glas dækkes til med et tæppe.
Skvalderkålblad stået 1 time i direkte sol. Der er bobler på oversiden af bladet, men især på bagsiden. Det passer meget godt med litteraturen.
Skvalderkål stået 1 time under tæppe. Der er også dannet bobler her, men i en mindre mængde end glasset der stod i direkte sol.
Jeg har lavet et skema for at illustrere og skabe overblik over mine resultater, netop for at skabe overblik, men også for at sammenligne resultater (matematisk opmærksomhed)
- Ingen bobler
+Lille mængde bobler
++moderat mængde bobler
+++mange bobler
Hvis dette forsøg laves med en børnegruppe, kan børnene måske give point, eks med fundne sten dvs flest sten flest bobler
Konklusion og evaluering
Jeg kan hermed konkludere, at det er muligt at visualisere, at der kommer flest bobler ud på bagsiden af skvalderkålbladet, der står i sollys. Der stemmer rigtig godt overens med den læste litteratur. Jeg synes personligt, at sådanne naturvidenskabelige forsøg, hvor noget abstrakt kan visualiseres, er vildt spændende og sjove. Jeg kan dog have min tvivl om, hvorvidt fotosyntesebegrebet er for abstrakt for børnehavebørn. I så fald er det vigtigt at være opmærksom på, hvad målet med forsøget er, og at målgruppen måske er fra de ældste børnehavebørn og opefter.
Litteraturliste
Bendix, M. Lokaliseret d. 20 juni på: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese
Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag
Wiegaard, Lone (2016). Aktiviteter i krop og bevægelse. Gravesen, DT. I: Pædagogik i dagtilbud
Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag
Wiegaard, Lone (2016). Aktiviteter i krop og bevægelse. Gravesen, DT. I: Pædagogik i dagtilbud
Litteratur
Bendix, M. (uå). Lokaliseret d. 18 juni på: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/undersøg-fotosyntese
Hejsa Christina
SvarSletMeget relevante refleksioner over målgruppens forudsætninger - ja, formlerne hører først til i folkeskolens overbygning. Eksperimenter med at lade planter vokse i lys og mørke, kunne også være relevant med de ældste børnehavebørn, for at vise at planter i mørke ’mister’ den grønne farve (dannelse af grønkorn).
Når der også dannes luftbobler på bladet i mørke i dit eksperiment, er det fordi plantes respirationsproces er lysuafhængig dvs. den kan foregå hele tiden. Her dannes der CO2 når der nedbrydes sukker, som du sikker ved 😉
Vh Ib og Ida