Planters økosystem, fra frø til plante

Planters økosystem, fra frø til plante.

Tja, hvor starter jeg henne her? Starter jeg med frøet eller planten? Det samme gør sig gældende, om det er hønen eller ægget. :-)
Jeg vælger at starte med frøet.

Frøet: 

Et frø kommer fra bla. i en blomst, frugt, bær eller grøntsag. Hvis et frø får gunstige forhold, vil det spire frem som en ny plante. De forskellige planter kræver forskellige vækstforhold. Nogle er kræsne og vanskelige, og andre er mere nøjsomme. Et frø består af en frøskal, kim og frøhvide (Thomsen, uå). Det er dog ikke alle frø, der indeholder frøhvide. Frøskallen beskytter indholdet blandt andet imod frost og mavesyre (effektivt ved dyrespredning, hvor frøet spredes via dyrs ekskrementer). Man kan gerne se en frøstreng på frøskallen, der er navlen hvor frøet har siddet fast ved moderplanten. Kimen består af Kimrod, kimknop og 1-2 kimblade (kan indeholde næring). Frøhvide består af næring til den første tid. Afhængig af hvilket frø der er tale om, kan det bestå af protein, kulhydrat eller olie.

I forbindelse med den læste litteratur om plantefrøer, er jeg blevet nysgerrig på, hvordan et frø ser ud indeni. Om det er muligt at se frøhvide og frøkimen. Nedenstående kan i se mit frøeksperiment.

Frøeksperiment

Inde i æblets kernehus ligger der æblekerner.

Her har jeg fisket en æblekerne ud.

Æblekernen er rødbrun, og tilspidset i den ene ende. Måske sidder frøkimen i den tilspidsede ende.

Jeg lavede 2 forskellige længdesnit på æblekernerne, og det var tydeligst at se indholdet i den ene af dem. Jeg har forsøgt at forstørre det i nedenstående billede.

Her ser vi tydeligt frøskallen, der omgiver frøhviden. I den tilspidsede ende ser vi frøkimen, der ligger parat, hvis det rette vækstbetingelser skulle komme. Synes dog ikke det er muligt at se kimknop og kimrod.

Hvornår spirer et frø?

Et frø ligger i dvale indtil forholdene bliver gunstige til spiring af den enkelte plante. Nogle frø er afhængige af at have fået frost for at kunne spire, eks træers frø eller jordbær frø. Dog kræver frø typisk følgende forhold: jord, lys (nogle planter kræver intet lys), ilt, vand og varme (ibid). Kimroden vokser ud af frøskallen (det er det samme vi ser, når vi sår karse på vat), og går ned i jorden, hvor den trækker frøet længere ned. Kimknoppen skubber sig opad, og vil efterhånden bryde jordens overflade. I starten vil den vokse op med bøjet hoved, og efterhånden strække sig ud (Farrell, 2016, s. 19). Oftest vil kimbladene følge med op.

En plante vokser op

Med tiden vil en plante vokse op. Forskellige planter har forskellige behov. Nogle har brug for masser af varme, nogle brug for mere skygge, nogle har brug for meget eller lidt vand, nogle er sarte overfor træk og nogle har brug for ekstra næring. Enkelte planter lever i symbiose med anden plante eller dyr.

Planten består af et rodnet og en plante. Plantedelen der stikker op af jorden, indeholder klorofyl der er det grønne farvestof der ligger inde i grønkornene.

Af ren nysgerrighed har jeg gravet en lille tomatplante op for at iagttage den grønne farveintensitet på rod, stilk og blade. Bladene er grønnest, og det giver god mening, da det er dem der får mest sollys. Selve stilken er mere lysegrøn/hvidlig, hvorimod det lille rodnet er næsten hvidt. Igen giver det god mening i henhold til litteraturen, da rodnettet ikke får sollys, og har derfor meget begrænset mængde af grønkorn. Denne tomatplantens rodnet ser meget skrøbeligt ud.

Blomstring og bestøvning

Med tiden går planten i blomst. Blomster er som regel opbygget af bægerblade, kronblade, støvblad og et frugtanlæg (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2018, s. 85). Bægerbladenes funktion er at beskytte blomsterknoppen. Kronbladene fungerer som lokkemiddel for insekter. Dernæst består blomsten af støvblade  som er tynde tråde med 2 støvsække. 

Dobbeltbefrugtning

De 2 støvsække producerer pollenkorn, som består af 2 sædceller og en pollenrørscelle. Midt i blomsten sidder et frugtanlæg, bestående af støvfang, griffel og frugtknude. Støvfanget fanger pollenkorn fra samme art, der opfanges her, og vil kunne spire. Frøanlægget skal befrugtes af 2 sædceller, da den ene befrugter ægcellen, og skaber kim, og den anden smelter sammen med ægcellens polkerne, dermed dannes frøhvides (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2018. s. 86). Denne form for bestøvning foregår kun i de dækfrøede frø, som er den type vi hyppigst ser. Nøgenfrøede findes i nåletræer, og har ingen frøhvide.

Bestøvning

Det er et must, at der sker en bestøvning for at der kan ske en befrugtning. Der findes insektbestøvning og vindbestøvning. Afhængig af arten vil den se forskellig ud mht form, farve og duft, dette er også afhængig af, hvilken bestøver planten ønsker at tiltrække.

Frø og frøspredning

For at arten kan overleve, er det vigtigt at dens frø kan sprede sig, og vokse op et nyt sted. Frø kan spredes med vinden, hvor nogle har vingeformede udvækster og andre har fnok. Nogle arter spreder sig via selvspredning, hvor frøkapsler spredes via osmotisk tryk i nærområdet (ibid, s. 91). Dyrespredning er meget udpræget, hvor dyr spiser plantens frugt, og via dens ekskrementer kan frø spredes i et stor område. Nogle plantefrø har udvækster, der kan hænge fast i dyrs pels, og dermed sprede sine frø over store arealer.

Fotosyntese

Fotosyntese er den proces der skal til for at planter kan opbygges. Kuldioxid og vand bliver omdannet til druesukker og ilt. Nedenstående ses den kemiske formel:

6 CO2 + 6 H2O -> C6H12O6 + 6O2

Denne proces foregår inde i plantens blade, inde i grønkornene som ligger inde i plantens celler (Bendix, uå). På undersiden af bladene sidder der spalteåbninger, hvor ilten strømmer ud fra. 

Jeg er netop ved at planlægge et fotosynteseprojekt, så hold øje med min blog i den nærmeste fremtid.

Litteraturliste

Bendix, M. Lokaliseret d. 20 juni på: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag

Farrell, H (2016). Så dine frøer og kerner. Samvirke

Thomsen, K. Lokaliseret d. 20 juni på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/frø-og-spiring