Naturmuseumsopgave, Randers Regnskov. Sommerfugle og æstetik
Randers Regnskov, sommerfugllaboratorium
Indledning
Jeg har altid været fascineret af sommerfugle, men har aldrig forsøgt at sætte ord på, hvorfor de er så fascinerende. Jeg tænker, at de har et æstetiske udtryk, farverne, deres smukke ydre, mønstrene, deres stille måde at bevæge sig på. Desuden gennemgår de en fuldstændig forvandling, der også er interessant, at de kan forandre sig så meget i de forskellige processer..
Jeg har følt mig udfordret i at finde et naturmuseum her i nærområdet, hvor jeg kan udføre natur didaktiske overvejelser. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en rød tråd i forbindelse med min dyreholdsopgave, hvor emnet er sommerfugle og dermed udvide den med sommerfugle andre steder i verden. Netop for at kombinere at sommerfugle findes i børnenes nærområde, men også ude i den store verden. Hermed forsøge at skabe fokus på, hvad er anderledes ved disse arter i forhold til de danske sommerfuglearter, og gerne med et æstetisk strejf.
I 2018 fik Randers Regnskov et sommerfugllaboratorium. Det er et mindre område nogle meter oppe fra jorden med mange farvestrålende blomster, der tiltrækker sommerfuglene. Desuden er der store bure, hvor der hænger mange pupper. I foråret modtager Randers et stort antal pupper, som de efterfølgende limer op på pinde i bure (https://www.regnskoven.dk/det-sker/seneste-nyheder/nyhedsvisning/nyhed/masser-af-nye-sommerfugle/), dvs i modsætning til mit dyreholdsprojekt modtager de pupper og ikke larver. Jeg tænker, der kan være forskellige årsager til dette, bla at det kræver bestemte forhold/foder for at få netop disse larver til at forpuppe sig. De er formodentlig mere udfordret i vores miljø.Jeg har følt mig udfordret i at finde et naturmuseum her i nærområdet, hvor jeg kan udføre natur didaktiske overvejelser. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en rød tråd i forbindelse med min dyreholdsopgave, hvor emnet er sommerfugle og dermed udvide den med sommerfugle andre steder i verden. Netop for at kombinere at sommerfugle findes i børnenes nærområde, men også ude i den store verden. Hermed forsøge at skabe fokus på, hvad er anderledes ved disse arter i forhold til de danske sommerfuglearter, og gerne med et æstetisk strejf.
Jeg forestiller mig, at jeg udfører aktiviteten dyrehold med sommerfugle i en fiktiv daginstitution parallelt med. Årsagen til dette er at målgruppen har en forforståelse for danske sommerfugle, og det giver grundlag for ny læring (Hyllested, 2009, s. 26). Aktiviteten tager udgangspunkt i De nye styrkede læreplaner i henhold til dagtilbudsloven.
Mine didaktiske overvejelser
Beskrivelse af målgruppe:
Min målgruppe er de store børnehavebørn eller de yngste SFO børn, dvs i alderen 5-7 år. Grunden til at jeg har fokus på de større børn er grundet, at bearbejdningsprocessen efterfølgende stiller større krav til børnenes finmotorik samt kreative sans (forklaring følger). Men også da jeg vil benævne de forskellige sommerfuglarter ved navn. Aktiviteten kan sagtens justeres til yngre børn, ved at ændre fokus til farver og mønstre, som efterfølgende kreativitets understøttes med tegninger. I følge Flensborg og Sørensen tilegner børn sig bestemte skemaer for evt at tegne en sommerfugl (Hauer & Mathiesen, 2016, s. 446).
Læring har også et socialt aspekt, hvilket er vigtigt hos målgruppen (Hyllested, 2009, s. 27). Hvis det sociale miljø hos målgruppen er velfungerende, kan det udvikle læring i en mere positiv retning (Hyllested, 2009, s. 36)
Tur til Sommerfugllaboratoriet i Randers Regnskov
Jeg gik og overvejede, hvor min naturmuseumsopgave skulle gå hen. Da jeg ikke kunne finde på noget med sommerfugle i nærområdet, besluttede jeg mig for at invitere familien i Randers Regnskov i sommerferien. Hurtigt erfarede jeg, at min datter på 5 år hurtigt blev overvældet over de mange indtryk hvilket jeg efterfølgende har reflekteret over. I en almindelig zoo kan hun meget bedre sortere i de forskellige dyr og rumme dem. Jeg tror, at svaret er, at i Randers Regnskov er besøgende mere i et med dyrene. Vi kommer som besøgende ind i deres habitat, desuden er de fleste af dyrene fritgående, dvs at mange forskellige dyrearter er i en stor sammensurium, hvor det for småbørn måske kan virke overvældende at sortere indtryk i. Med denne erfaring i bagagen skal min målgruppe kun ind i sommerfugllaboratoriet, til trods for at de er nødsaget til at gå et lille stykke ind i "regnskoven". Her tænker jeg, at jeg vil forsøge at bevare deres fokus på sommerfugle.
Sommerfugllaboratoriet indeholder bure med mange forskellige sommerfuglpupper
Opmærksomheden skærpes med fokus på sommerfuglene, da området er afgrænset. Da det lå et par meter over jorden, var der ikke så mange forstyrrelser af andre dyr, og dermed lettere at bevare fokus på dem.
Da min aktivitet har fokus på sommerfugles farver, størrelse og mønstre i forhold til danske sommerfugle, forsøgte jeg at tage billeder af så mange forskellige sommerfugle som muligt. I sommerfugllaboratoriet kunne jeg desværre ikke finde informationer om de forskellige sommerfuglearter. Jeg forsøgte at spørge personalet, men de kunne desværre ikke hjælpe. Jeg valgte derfor at lave research, da jeg kom hjem, og kom frem til nedenstående resultater.
Der lægges mærke til, at disse sommerfuglarter er anderledes i størrelse, mønstre, farvesammensætning og facon i forhold til de danske dagsommerfugle
morpho peleides. På dansk Ugleøje sommerfugl. Det er en meget stor og smuk sommerfugl, der med sin snabel drikker saft fra nedfalden frugt. Her ses undersiden af dens vinger i afdæmpede farver, der fungerer både som komouflage, men også til at skræmme andre dyr med de store øjne.
Det var meget svært at tage et godt billede af denne, men her ses også morpho peleides. Meget smuk sommerfugl på oversiden med den smukke blå farve med mørke kanter for neden af vingerne.
Arten Heliconius doris. Denne art er har meget lange vinger i forhold til de sommerfugle jeg har stødt på herhjemme. Mønster er simpelt, men 2 forskellige farver, som mønster og med sort som baggrund.
Her ses hvordan heliconius Doris bevæger vingerne op og ned imens de suger nektar op med deres snabel
Heliconius charithonia og Heliconius Doris. Heliconius Charithonia har også lange vinger, ligesom doris har den også et simpelt mønster her med farverne hvid og sort, hvor baggrund er sort.
Heliconius hecale, også her er vingerne lange i forhold til danske dagsommerfugle. Selvom den kun har 3 farver, er mønstret lidt mere avanceret end Heliconius Charithonia og helconius doris, både med prikker og striber.
Arten Heliconius sara. Jeg er vildt fascineret af sommerfugle med denne flotte blå farve, ligesom Morpho peleides. Tænker det nok er pga at jeg ikke så ofte ser blå sommerfugle herhjemme i Dk. Igen er antallet af farver forskellige, men ligesom ovenstående er farverne der er med i mønsteret meget kraftige pang farver.
Forberedelse
Inden pædagoger tager med en målgruppe på naturmuseum, især hvis pædagoger planlægger et didaktisk forløb, er det vigtigt, at de er godt forberedte, bla at have besøgt stedet forud for målgruppens besøg. Hermed fåes et overblik over praktiske forhold, men også om information omkring dyrene. Natur er foranderlig, og derfor ikke sikkert, at forløbet bliver som forventet (Hyllested, 2009, s. 28), men heller ikke at målgruppen lærer det forventede.
Under besøget er det vigtigt at iagttage målgruppen, og understøtte dem i vekselvirkningen af opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen (Edlev, 2015, s. 62). Sommerfugle skal vi ikke røre ved, men børnene kan lære, at hvis man er forsigtig, kan man komme tættere på sommerfugle, og dermed bedre iagttage dem. Der er forskellige steder placeret mad til sommerfugle, og her er det muligt at se sommerfugle opsuge frugtsaft med deres snabel. Det er også en god øvelse at få styrket koncentrationsevnerne. Børnene skal måske have hjælp til at reflektere undervejs.
Kreativitets understøttende afslutning på min aktivitet
For at det oplevede bedre lagres i børnenes skemaer (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 91), vil jeg kreativitetsunderstøtte besøget den efterfølgende dag, hvor børnene har mulighed for at tegne eller male sommerfugle. Dette er også for at skabe en bedre sammenhæng for børnene. Børn i den aldersgruppe har til tider behov for tid til at reflektere over oplevelser. Jeg ønsker, at der skal være fokus på børneperspektivet, og dermed må børnene selv vælge, om de vil tegne eller male sommerfugle. Desuden må de også frit vælge farverne. Der er også mulighed for at børnene kan lave sommerfuglene som perleplader. I min optik er der meget læring i at lave perleplader, her er der især mulighed for at børn der har svært ved at tegne/male (bruge deres fantasi), kan være kreativ i en mere struktureret form.
Temaet omkring sommerfugle kan afsluttes med en udstilling, hvor forældre inviteres. Formål med dette er netop også for at skabe en bedre sammenhæng mellen børnenes hjem og børnehave.
Temaet omkring sommerfugle kan afsluttes med en udstilling, hvor forældre inviteres. Formål med dette er netop også for at skabe en bedre sammenhæng mellen børnenes hjem og børnehave.
Sommerfugle lavet af perleplader
I denne aktivitet er der mulighed for at lave sommerfugle af HAMA perler, her understøttes der fokus på sommerfugles forskelligheder i henhold til farver og mønstre. Her er det også meningen, at målgruppen orienteres om de forskellige arters navne. Hermed kommer der en form for klassificering (Andersen & Lindhardt, 2015, s. 72)
På min iPad et af billeder af Heliconius doris, taget på min tur i Randers Regnskov. Her prøver jeg at lave en perlesommerfugl, der ligner denne art så meget som muligt
Litteraturliste
Andersen, MW & Lindhardt, B. (2015). Pædagogens arbejde med matematisk opmærksomhed i dagtilbud. I: Kommerup, I og Næsby, T (red). Kvalitet i dagtilbud: Grundbog i dagtilbud-pædagogik (61-77). Dafolo
Hammerlin, Y & Larsen E. (2004). Psykologi. I: Menneskesyn i teorier om mennesket. (82-102) Forlaget Klim.
Hammerlin, Y & Larsen E. (2004). Psykologi. I: Menneskesyn i teorier om mennesket. (82-102) Forlaget Klim.
Hauer, H og Mathiesen, F (2016). Kulturelle og æstetiske læringsformer. I:Gravesen, D.T. (red.). Pædagogik i dagtilbud. (s. 438-459). Hans Reitzels Forlag
Hyllested, T (2009). Overvejelser hvad det vil sige at lære , når elever tager udenfor skolen. I: Underholdning eller undervisning?: Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet. Dafolo
Hej Christina, super spændende besøg og meget fin dokumentation af samme. Synes også at du får lavet en super god indarbejdelse af forløbet ind i en pædagogisk sammenhæng, som du kobler med konkrete gode ideer og fagligt underbygger gennem litteratur. I forhold til din tilgang hvor du understøtter med tegninger vil du måske også få glæde af at koble til Ingenla Elfström m.fl. "at gestalte tanker" som du finder på Itslearning.
SvarSlet