Praksisafprøvning

Praksisafprøvning i 2 institutioner - hvirvelløse dyr i kartoffelfælder og faldfælder

I vores studiegrupper bor vi i henholdsvis Sønderborg og Odense, og derfor kommer vores praksisprøvning til at foregå i henholdsvis i en vuggestue i Bellinge og i en Børnehave i Sønderborg. Maria tager Kosmos i Bellinge og Christina og Kathrine tager Børnehaven Parken i Sønderborg. På trods af forskellig målgruppe vil vi forsøge at udarbejde de samme didaktiske overvejelser, og foretage en sammenligning. Da der er stor forskel på de forskellige målgrupper, korrigerer vi selvfølgelig vores aktiviteter herefter. i har dog valgt ét overordnet fokus og vi har de samme didaktiske overvejelser.
Kosmos er en del af en integreret institution, hvor vuggestuen består af 11 drenge, hvor Maria udvælger 4 børn som målgruppe. Da Maria arbejder i institutionen er hun bekendt med, hvad der optager børnene. Institutionen har et mindre skovområde tilknyttet legepladsen, og dette sted er oplagt til aktiviteten.
Børnehaven Parken er en institution i Sønderborg, hvor der er plads til 84 børn. Aktiviteten udføres med 10 piger i alderen 3-4 år, som af udvalgt af institutionens leder. Kathrine og jeg har intet kendskab til målgruppen. Vores eksisterende viden og praksiserfaring om børnenes kognitive udvikling, vil vi anvende i vores arbejde med målgruppen.

Planlægning af aktiviteter

Maria: Forløber over en uge hvor fælderne tilses dagligt, og dyr indsamles. Institutionen har forstørrelsesglas og lignende for at børnene kan studere dyrene. Institutionen har en standardformalia vedr. fotodokumentation, som hun kan anvende.

Kathrine og Christina mødes med målgruppen og 2 medarbejdere ved Egetofte Naturskole. Institutionen er en naturbørnehave, og er ofte ude ved naturskolen.

Relationsdannelse er et vigtigt led for at børn kan føle sig tryg, og derfor spiser vi morgenmad sammen med børnene og er med til at fejre en af pigernes fødselsdag forinden. Derefter laves kartoffelfælder, som derefter sættes ud i skoven sammen med faldfælder. Næste dag mødes vi samme tid til morgenmad, hvor vi vil snakke om gårsdagens aktivitet, kigge i fælderne og studere det indfange. Vi vil bestræbe os på at afslutte aktiviteten kl 11.30 begge dage. 

Sønderborg kommune har en stram GDPR politik, og billeder skal godkendes af institutionens leder inden brug af dem.

Fælles didaktiske overvejelser

Vores fælles fokus for afprøvningen er indfangning af hvirvelløse dyr i faldfælder og kartoffelfælder. Fælderne skal stå natten over, hvor vi efterfølgende vil indsamle dyrene. Undervejs vil vi have en dialog med børnene, og forsøge at danne hypoteser. Forhåbentligt er der faldet mange forskellige arter af hvirvelløse dyr i vores fælder, som vi sammen kan studere, observere og klassificere dyrene (Andersen & Lindhardt, 2015, s. 72). Christina og Kathrine vil tælle ben og bruge bentællernøglen, Maria vil have fokus på matematisk opmærksomhed. Vores to aktiviteter  vil primært tage udgangspunkt i at iagttage og sortere - vi skal finde ud af hvilke dyr som godt kan lide en kartoffel og hvordan ser de egentlig ud? Dette er med udgangspunkt taget i aktiviteten “Iagttage og sortere” (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 114).

Da vi arbejder med forskellige målgrupper, vil der forekomme ændringer i aktiviteterne, da Maria arbejder med vuggestuebørn og Kathrine og Christina arbejder med børnehavebørn i alderen 3-4 år. Det er ikke sikkert, at vuggestuebørnene kan være med til at skære fælderne, men i så fald er de med til observere Maria udføre det. Børnehavebørnene skal være med til at lave deres egne fælder, hvor de vil blive guidet af Kathrine og Christina. Begge målgrupper er med til at grave fælderne ned og grave dem op igen. Vuggestuebørnene skal have mere hjælp til dette. De indfange dyr undersøges med lup og i fotobakker.

Marias fokus er, at børnene opnår kendskab til nogle af de hvirvelløse dyr. Aktiviteten skal være simpel for at holde børnenes interesse længst mulig. Maria har særlig fokus på følgende punkter: observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, forudsige, stille spørgsmål, klassificere og designe/planlægge (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015,s. 183). Disse punkter er udvalgt ud fra målgruppen. Marias umiddelbare forventning går primært på assimilationen, idet børnene forud for aktiviteten har en forforståelse (Ejby-Ernst & Stockholm, 2015, s. 38-39).

Kathrine og Christina har de samme didaktiske overvejelser som Maria (se ovenstående) for at gøre aktiviteterne sammenlignelige, den største forskel på vores aktiviteter, er de praktiske færdigheder for de 2 forskellige målgrupper. Børnehavegruppen vil være mere deltagende end vuggestuebørnene. Her vil der anvendes flere fagudtryk, og børnene skal være med til at klassificere de indfange hvirvelløse dyr efter bentællernøglen. Børnehavegruppen er med 10 piger, hvorimod vuggestuebørnene er 4 børn. Vi er ikke bekendte med om børnehavemålgruppen har en forforståelse for hvirvelløse dyr eller indfangning af dem. 

D. 20 august 2019

Kathrine og Christinas aktivitet dag 1.

Vi mødes lidt før ude på naturskolen for at se på omgivelserne, og pakke vores rekvisitter ud. Vi mødes med 9 børn og 2 pædagoger. Vi er med til at holde fødselsdag for et barn. Det virker som en god start med en god og afslappet stemning. Vi bliver rigtig godt modtaget. Under fødselsdagen præsenterer vi for børnene, hvad der skal ske bagefter.

Efter fødselsdagen går vi alle udenfor, hvor vi fortæller og vejleder børnene i at lave en kartoffelfælde. De fleste af børnene er udfordret i at lave kartoffelfælderne, både motorisk og styrkemæssigt. Børnene er gode til at bede om hjælp. Vi finder derefter et sted i skoven, hvor vi lægger fælderne. Til faldfælderne anvender vi plastikglas med huller i bunden, for at evt regnvand kan rende ud. Børnene bliver opdelt 2 og 2 (en enkelt gruppe  med 3), da 2-4 er et godt gruppetal (Elfström, 2012, 37). Hver gruppe får udleveret et bæger og en skovl. De skiftes til at grave. Børnene skal hjælpes, da der er mange rødder i skovbunden, som vanskeliggør gravearbejdet. Bæger nedsættes. Vi snakker med børnene om, hvad de tror, de kan fange med fælderne. Da institutionen er en naturbørnehave og børnene er vant til at komme i området, har børnene er forforståelse for forskellige dyr. Det er tydeligt at høre, at der er foregået mange naturfaglige samtaler ude i skoven. Efterfølgende boltrer børnene sig i skovområdet motorisk. Besøget afsluttes, da børnene skal til at spise Frokost.

D. 21 august 2019

Kathrine og Christinas aktivitet dag 2.

Vi mødes med vores målgruppe og 2 pædagoger kl 9. Også i dag er vi inviteret til boller, sikken luksus. Der er en rigtig god og hyggelig stemning igen. Det er tydeligt at børnene er trygge og stedkendte. Her er der god mulighed for læring, da personale og stedet fungerer som deres sikker base. Her kan jeg drage paralleller til Bowlbys tilknytningsteori omkring sikker base. Vi spørger ind til, om børnene kan huske, hvad vi lavede i går. Da børnene ikke svarer i første omgang, giver vi dem små ledetråde, i håb om at det kan opfriske hukommelsen, hvilket lykkedes. Desuden informerer vi børnene om, hvad vi skal lave efter måltidet, og vi hjælper dem med at danne hypoteser, hvad de tror man kan fange med henholdsvis kartoffelfælder og faldfælder. 

Sammen går vi ud til stedet, hvor vi har placeret fælderne. Vi tømmer fælderne enkeltvis sammen med det respektive barn. På nogle af fælderne sidder der kæmpe store skovsnegle, der spiser af kartoflen. Den ene af dem har gnavet et stort hul i kartoflen, det er vi ret imponeret over. Indhold fra fælderne bliver studeret med insektglas af forskellig slags. Til så stor en målgruppe kunne det have være rart med flere insektglas, for at de enkelte børn havde tid til fordybelse og at andre ikke skulle vente for længe. Men det var desværre ikke muligt at anskaffe flere end 3. Her var der så en mulighed for at øve turtagning, hvilket jeg synes børnene var gode til trods for at ventetiden til tider var lang.

I kartoffelfælderne blev der fundet: Skovsnegle og bænkebidere. I faldfælderne blev der fundet løbebiller, mejere og edderkopper. Vi forsøge at opmuntre børnene til at tælle ben, så bentællernøglen kunne anvendes, men det var svært for børnene at tælle ben på dyrene (dyrene var meget livlige), vi forsøgte at hjælpe, men det var selv svært for os. Børnene var bedst til at tælle til 4-8, bænkebider var for svær, derfor måtte vi hjælpe med at tælle. Bentællernøglen fangede ikke rigtig børnenes opmærksomhed, måske den ikke gav mening for dem. Det virkede som om, at se på dyrene var mere interessante, hvilket jeg vurderede var helt okay, for at følge børnenes perspektiv (i henhold til dagtilbudsloven). Bentællernøglen kræver måske flere gentagelser eller måske kunne den laves i en mere børnevenligmodel med begrænset skrift. Løbebillerne var lidt lettere at tælle, da de var store og der skulle kun tælles til seks.

Af henhold til GDPR lovgivningen ønsker jeg ikke at dokumentere med billeder på min blog, da den er offentlig. Heller ikke billeder der er ikke genkendbare eller børnenes tegninger, da jeg mener at børnene har ret til at vide/tage stilling til om deres kunstværker skal udgives i et offentligt forum. Billeddokumentation bliver vist til vores præsentation af aktiviteten til næste seminardage, her vil vi også komme ind på vores refleksioner.

Det var en skøn oplevelse at få så varm en modtagelse af både pædagoger og børn.