Dyreholdsopgave, opgave c

Dyreholdsopgave

Jeg er bekendt med at jeg også har et sommerfugllarveprojekt i gang, og det er denne jeg bør bygge videre på. Men der er opstået en spontan aktivitet ved siden af, hvor jeg her vil vise hvad spontanitet også kan. Nemlig på baggrund af hvad er børneperspektivet, hvad fanger børnenes opmærksomhed og inddragelse af børnenes nærmiljø. I følge vejledning fra producenten af sommerfugllarver, har larverne brug for ro i nogle af de forskellige faser, og det kan være svært at finde et roligt sted i en daginstitution, hvor børnenes samtidig kan følge med i processen. Jeg mener, det er vigtigt, at dyrenes behov følges først og fremmest, så må børnenes læring kommer efterfølgende.

Pædagogisk forløb af dyrehold

At have et pædagogisk forløb med et dyrehold i en daginstitution kan være meget lærerigt for både børn og voksne. Det kan bla udvikle børns empatiske evner og fremme forståelsen for at dyr skal behandles med respekt (Didriksen, 2008, s. 30).

Aktiviteten dyrehold kan både være planlagt, men også opstået spontan, hvis vi prøver at følge børnenes perspektiv og interesse (dagtilbudsloven). Jeg er tiltaler af det spontane, da vi aldrig ved, hvad vi finder i naturen. I min optik er det spændende med dyr, når de gennemgår nogle drastiske forvandlinger i deres udvikling, såsom sommerfugle og mariehøner. 

Denne opgave er opstået spontant i Nydam Børnehus. Målgruppen er 3-5 årige tilhørende Bille-gruppen. Sammen med børnene finder vi Mariehønelarver. Pædagogen har søgt viden omkring mariehønelarvers behov: Mad, drikke, rensning af terrarie, indretning af bur og hvor skal terrariet stå. Sammen med børnene indrettes terrariet. Forinden fortæller pædagogen målgruppen, hvad larverne har brug for. Børnene går på jagt efter blade, grene/kviste og bladlus. Når terrariet er indrettet, nedsættes de indfange larver i terrariet. Der sættes et tætmasket net henover, evt sættes fast med et stor elastisk. Dagligt sprøjtes der vand med en forstøver ind i habitatet, for at larverne har noget at drikke. 

Dagligt iagttages larverne sammen med børnene. For at alle børn føler ejerskab over aktiviteten, sikrer pædagogen at alle børn har forskellige roller. Øvelse i turtagning er et vigtigt element i pædagogisk praksis, og for tydeliggørelse kan det illustreres med tegninger/piktogrammer/billeder af børnene hvem der gør hvad og hvilken dag. Eksempler på børnenes roller i forløbet: Give larverne vand, tage billeder med Ipad til dokumentation (børnenes perspektiv) og finde bladlus til larverne. Dette gøres gerne 2 og 2 for at udvikle de sociale kompetencer, da 2-4 er et godt gruppetal (Elfström, 2012, 37). Vi snakker løbende om, hvad der sker i terrariet, både til samling, men også spontant i løbet af dagen. Børnene har en naturlig nysgerrighed for løbende at følge med i larvernes udvikling. 

Aktiviteten afsluttes med en kreativitetsunderstøttende aktivitet med foam Clay, hvor børnenes kan modellere efter fri fantasi, hvor emnet er mariehønelarver. Jeg er selv stor tilhænger af kreativitetsunderstøttende aktiviteter, da det giver en rød tråd, men samtidig er det en god måde at fordybe sig og øge koncentrationsevnen.

Pædagogens rolle

Pædagogen skal være engageret i aktiviteten (Dideriksen, 2008, s. 31), da det vil smitte af på målgruppen. Desuden skal pædagogen sætte sig ind i dyrenes behov. Have viden om målgruppe og planlægge ud fra viden om målgruppen. Hvad gør vi, hvis nogle børnene er nervøse for larverne? Det er okay at iagttage på afstand. En fordel ved larverne er, at de er meget rolige, og kravler ikke så meget rundt. Eks myrer kan godt give myrekryb pga deres hurtighed.
Pædagogen skal have et overblik over, om dyrerenes behov kan dækkes på stedet. Hvad gør vi henover weekend?
Som yderligere refleksion over aktiviteten kan der sammen med børnene fremstilles af billederne fra Ipad et huskespil. Her vil der efterfølgende kunne skabes kommunikation mellem børn-børn og børn-pædagog over aktiviteten.
Hvad gør pædagogen, hvis dyr dør? Døden er et led i det at leve, og er noget som børn også vil få ind på livet. Pædagogen skal være forberedt på at forsøge at give børnene et svar på, hvad er døden og hvad sker der? Være forberedt på at dette emne kan henlede til spørgsmål fra børn, der måske har mistet et nært familiemedlem. Pædagogen skal reflektere over, hvilke paralleller børn kan lave over et dødt dyr. For børn er døden et ret komplekst begreb.
I dette tilfælde vil vi begrave mariehønelarven, hvis den dør undervejs.
Når vi er færdige med aktiviteten, vil vi sætte mariehønen ud i naturen igen.
Igangsætter af aktiviteten udnævnes som tovholder, og har ansvar for at kommunikere ud til kollegaer ved eks sygdom. Dyrenes skal passes uanset hvem der er på arbejde. Måske kunne der ligge en lamineret vejledning i tilfælde af sygdom iblandt personale. Der kan også laves en skriftlig planlægning til hele personalegruppen, så alle ved hvad der rører sig.

SMTTE-model

Sammenhæng

Børnene skal udvikle forståelse for det oprettede dyrehold, hvad skal der til for at dyret kan leve. Det er med til at udvikle børnenes empatiske evner (Didriksen, 2008, s. 30). Børnene skal have medbestemmelse over aktiviteten, hvordan skal terrarie indrettes, hvor mange dyr skal vi indsamle og hvor skal terrariet stå. Børnene skal have følelsen af at være med i en fælles oplevelse, hvor børnene har mulighed for at fremvise til forældrene. De skal opnå viden om mariehønens forvandlingsproces.
Naturoplevelsen er opstået spontant i børnenes nærmiljø (ibid)

Mål

Understøtte børnenes evner og forståelse for mariehønens øko system, dennes forvandling. Styrke målgruppens sociale kompetencer og følelsen af at være med i et fællesskab. Styrke empatiske evner. Styrke forståelsen for hvordan vi skal behandle dyr. Når vi er færdige med at undersøge/kigge på dyrerne, skal de ud i naturen igen. Mariehønelarverne har simple behov, og vi kan undersøge dem med lup undervejs.
For at børnene reflekterer over aktiviteten, udføres en kreativitetsunderstøttende aktivitet med foam clay, hvor temaet er mariehønens forvandlingsproces.
Efterrefleksion: Lave huskespil med billeder fa aktiviteten.

Tiltag

Spontan fund af mariehønelarver. Sikre at institutionen har alle rekvisitter der skal anvendes, eks terrarie, net, stor elastik og vandforstøver. Sikre os at der er bladlus i vores nærområde. Vise børnene et billede af hvordan larven ser ud, så de ved, hvad de skal lede efter. Lave illustrationer med billeder af børnene for at børnene ved, hvornår de skal være aktivt deltagende. Planlægges på et tidspunkt hvor der er nok personale for at alle børn inkluderes.
Vi kan understøtte aktiviteten løbende med at synge sangen "Mariehønen evigglad"

Tegn

Kan børnenes opmærksomhed fanges og fastholdes i længere tid? Kommer børn med udbryd? Ses der tegn på at børnene er i henholdsvis opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen (Edlev, 2015, s. 62)

Evaluering

Hvad lærte børnene? For at have fokus på børnenes perspektiv kan der laves børneinterview, da vores vurdering af børnenes interesse måske ikke er tilsvarende børnenes. Og hvad med de stille børn

Her ses mariehønelarver i terrariet. Den er grålig.

Her ses en mariehønelarve. Den har et lidt andet udseende, sort baggrund, lidt længere og et andet orange mønster end ovenstående larve.

Allerede efter 2 dage sker der en begyndende forpupning af larven. Den har sat sig fast på et blad.

En anden larve er i gang med at forpuppe sig. Den har sat sig fast i terrariets låg.

Her er der gang i at modellere små foam clay figurer

Her er resultat af et barns kreative produkt. Barnet fortæller, at hun har brugt sin fantasi mht farvevalg (børneperspektiv). Fra venstre: Mariehøneæg, mariehønelarve og mariehøne (gul).

Litteratur

Didriksen, U (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelse fra? I: Er dyr til børn-børn er til dyr. 27-31)

Elfström, I (2012). At kommunikere og gestalte tanker. I: Børn og naturvidenskab. (30-49). Akademisk forlag