Dyreholdsopgave E, sommerfugle

Sommerfugle

Viden jeg fik

Jeg fik viden om sommerfuglelarvers forvandlingsproces, og hvor lang tid de forskellige processer varede. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt sommerfuglelarver vokser i løbet af meget kort tid. Jeg fandt teoretisk viden, som jeg forsøgte at udføre i praksis, phronetisk viden (Tordsson, 2006, s. 26). Blandt andet at nogle af processerne var vanskelige og krævede ro, blandt andet under forpupningen. Det prøvede jeg at efterkomme på bedste vis. Desuden fik jeg viden om processen efter udklækningen af sommerfuglen, at det er vigtigt at forinden at omkransende silketråde fjernes. Ellers kan det resultere i deforme vinger, hvis silketråde forhindrer vingerne i at folde sig ud korrekt.

Desuden fik jeg viden om, hvad sommerfuglene spiste efter udklækningen. Sukkervand og frugt er noget jeg fremskaffede, men hvad ville en nyudklækket sommerfugl spise? Nektar fra blomsterne? Jeg er overrasket over, hvor lidt jeg så sommerfuglene spise af maden. 

Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne blive så optaget af dyreholdet, men det var vildt fascinerende og spændende at iagttage de forskellige processer. Flere gange oplevede jeg, at jeg var i flow, hvor jeg havde så travlt med at iagttage dyrene sammen med min datter, at jeg glemte madlavningen. Selvom det overordnet var mit projekt, har det fungeret som samlingspunkt for hele familien, store som små. Jeg tænker, at det har været med til at udvide mit perspektiv, og jeg er ikke bange for at anvende dyrehold i min fremtidige pædagogiske praksis. Jeg arbejder blandt andet som vikar i en special børnehave, en af børnene er meget optaget af sommerfugle. En dag fandt jeg billeder og videoer frem på min mobil, som jeg viste ham fra mit projekt. Selvom drengen snart er 3 år, har han ikke meget sprog, men viste tydelig begejstring for mine sommerfugle med lyde og kropssprog. Her tænker jeg, at det kunne være potentiale i at arbejde med sommerfugle med andre målgrupper end det normale dagtilbud (10 H'er for struktur).
Mine sommerfugle blev leveret med en brugervenlig vejledning. Jeg er helt sikker på, at hvis jeg havde fundet larverne i naturen, var der dukket spørgsmål op undervejs. Eks havde jeg med garanti undret mig over "blodbadet" med den røde overskudsfarve (mekonium). Jeg var forinden heller ikke bekendt med, at puppen kunne lave meget kraftige bevægelser som forsvarsmekanisme. Jeg blev ret forskrækket over, at især den ene puppe bevægede sig meget kraftigt, så mon ikke det også kan virke overfor en fjende?

Etiske dilemmaer undervejs

Allerede inden jeg startede mit dyrehold, havde jeg flere etiske dilemmaer.

1. Bestille dyr over nettet. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg det er noget underligt noget at bestille dyr over nettet. I min optik bliver dyrene behandlet som en vare, hvilket jeg har det svært med. Under normale omstændigheder havde jeg aldrig villet bestille sommerfuglelarver over nettet . Det var en pukkel, jeg skulle over. Jeg har bestilt voucher på hjemmesiden legeakademiet, og allerede der tænker jeg, at larverne kan defineres som legetøj. I lørdags skulle jeg købe en fødselsdagsgave til min nevø i legekæden i Åbenrå, og der så jeg netop samme sommerfuglepakke som kunne købes. Det sender et forkert signal til forbrugerne, som børnene jo egentlig er. Det skal anvendes sammen med en voksen, og i min verden skal det ikke stå på samme hylde som Lego friends og pokemon kort. Det gode ved at prisen er ret pebret, at man virkelig skal ønske sig dette larvekit. Måske gør denne målgruppe sig nogle overvejelser forinden inden køb. Her vil jeg pædagogisk arbejde med overfor min målgruppe, at det er levende væsner og ikke legetøj.
2. Producenten: På trods af at dyrene er en handelsvare, synes jeg at producenten handler etisk korrekt. De virker meget bevidste om, at det er dyr de forhandler og videregiver grundige instruktioner i hvordan dyrene skal behandles og respekteres. Via mail kommer der påmindelser, hvornår man skal gøre hvad. Ved modtagelsen af pakken, står der skrevet på kassen, at pakken skal åbnes straks ved ankomsten. Hvis vejret er for koldt/varmt, sendes dyrene ikke med posten. Eks myrerne: Jeg fik en privatmail, at de ikke havde sendt fra Holland til Dk før, og ønskede derfor, at jeg sendte en status på myrerne ved modtagelse. 
3. Jeg følte mig udfordret ved at dyrene sendes med posten, da de er omkring 9 dage undervejs fra England. Jeg synes, at det er nogle kummerlige forhold at skulle leve under, i en lille mørk plastikbeholder og larm fra diverse transportmidler. Alle larver levede ved modtagelsen, heldigvis for det, for jeg var nervøs for det modsatte. Det kriblede i mine fingre for at lukke dem ud i et terrarie, men jeg gjorde det ikke, da jeg ville følge den vedlagte vejledning..
4. Et larveliv i en plastikkop! Hrm, det lyder umiddelbart ikke tiltagende. At larverne er i en kop sender også et signal til børnene, at larverne er en genstand. Det skal man som pædagog være meget bevidst om. Måske larven er ligeglad, så længe den bare får en masse at spise, men vi ved det ikke. Larven skal forpuppe sig oppe i låget i følge vejledningen, men hvad med dem der ikke gør det? Ville det have være bedre, hvis de levede i et terrarie med flere grene til at forpuppe sig på? Det ville jeg nok have haft det bedre med. 2 af larverne vedhæftede sig ikke i koppens låg, men lå nede i bunden af koppen. Jeg er glad for, at jeg gav dem en chance trods alt. Kan årsagen til det være, at det er en unaturlig måde for puppen af hænge på trods af at koppens indvendige låg er vedhæftet riflet stof for bedre vedhæftning af silketråde.
5. Hvad gør jeg, når dyrene ikke udvikler sig som ventet? En af sommerfuglene havde udfordringer med at få snablen på rette plads. Jeg grublede over, om der var noget jeg kunne gøre. Men jeg valgte at lade den være, i håb om at snablen kom bedre på plads, det lykkedes sådan okay tror, selvom den ikke helt sad som hos de andre sommerfugle. Men jeg har ingen garanti for at den er fuld funktionel. Jeg valgte at slippe den ud i naturen sammen med de andre, og håbede på at den kunne klare sig.

Jeg har reflekteret over, hvilket natursyn jeg mon har overfor disse sommerfuglelarver og sommerfuglene. Jeg må nok erkende, at jeg er utrolig dobbeltmoralsk, da jeg har et helt andet syn på edderkopper, men det vil jeg lade ligge her, og kun koncentrere mig om sommerfuglene. Det natursyn jeg har overfor sommerfuglene, er måske en kombination af det zoocentriske natursyn og det økocentriske (Edlev, 2015, s. 355-356). Jeg følte mig tvunget til at have et hvirvelløst dyr i fangenskab, alene for læringensskyld, men jeg kan gå med til det, hvis der forsøges at lave terrariet så naturtro som muligt. Og det kan man ikke sige at vokse op i et bæger eller voucher er. Det zoocentriske natursyn bygger på, at dyr har en egenværdi, hvor respekt og rettigheder er nøgleord. Her betragtes mennesket højere oppe i evolutionen end dyrene, og derfor skal vi tale på dyrenes vegne. Jeg kan dog ikke lade være med at komme med en sidebemærkning, at med denne betragtning kan vi føle os hævet over dyrene, og betragtes dyrene reelt som medskabninger her  (ibid, 355)? Med det økocentriske natursyn har alt levende en selvoprettelse, udvikling og retten til at folde sig ud. Og det er netop pga dette, at jeg måske har en snert af dette natursyn, da sommerfugllarverne sendes i et mørkt plastikbæger, skal leve derinde i ugevis og netop ikke har muligheden for at kunne folde sig fuldt ud. For larverne er måske ligeglade og så længe der er masser af mad lider de måske ingen nød? Arne Nass og Robert Nicole arbejder sammen om at kæmpe for, at mennesker og dyr har samme rettigheder (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2018, s. 18) og dermed betragtes dyrene mere subjektivt, men hvem definerer disse rettigheder på dyrenes vegne? Nogen må definere hvad der er bedst for dyrene, da dyrene ikke kan tale deres sag.

Der åbner op for at naturen kan tages med indenfor. 
Det er medvirkende til at udvikle børnenes empatiske evner ved at skulle tage vare på et dyr og dets behov. Empati er en vigtig egenskab, som nogle børn og voksne har udfordringer ved. Ifølge Szalavitz og Perry udvikles det i barnets tidligere år hos de primære omsorgspersoner (Szalavitz & Perry, 2018, s. 59). Men hvad med de børn der mangler privat anerkendelse (Olesen, 2016, s. 314-315), kan et dyrehold være med til at styrke deres empatiske kompetencer, og er det nok (Didriksen, 2008, s. 30)? Jeg vil sige nej, da det skal suppleres af hjertevarme fra mennesker. Der kan bruges som supplering, ikke som erstatning.
Jeg oplevede i praktik, at nogle børn (især drenge) havde en ligegyldighed overfor hvirvelløse dyr, hvor det at slå disse dyr ihjel var sjovt. Som 5 årig burde man have lært, at vi skal passe på dyrene. Når jeg tog en snak med disse drenge, blev jeg mødt af ligegyldighed. Jeg reflekterede efterfølgende over dette, og der var ikke meget focus på dyr i den pædagogiske praksis. Her kunne dyrehold have været rigtig godt for disse drenge, for netop at lære dem at have respekt for dyr. Pædagogisk arbejde kan desværre ikke gøre det alene, her tænker jeg at det også er vigtigt at forældrene kommer på banen. Har børn tidligere erfaringer på udeliv (Tordsson, 2006, s. 13)? Eller er det mere ipad'en der trækker, som er en struktureret leg?
Ovenstående kan videreføres med almen dannelse, for vi skal lære at have respekt for dyr og behandle dem respektfuldt. Dette begreb kaldes for naturfaglig dannelse (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2018, s. 72). Dette gøres ved at have kontakt med dem, og guide dem undervejs. Det er netop det, der måske er udfordringen, for mange børn har ikke kontakt med naturen og ikke alle institutioner har overskud til at arbejde med dyrehold. Ved at bygge videre på børnenes initiativer og interesser, kan pædagogen tilføje dannelse. Sammen kan der reflekteres over det oplevede, både individuelt og i fællesskab (ibid, s.79). 

Det var utrolig spændende at følge dyrenes udvikling i de forskellige processer. Det er ikke sidste gang, at jeg vil have et dyrehold. Det er en god pædagogisk aktivitet med stort læringspotentiale. Især mariehønelarverne kan anvendes til mange forskellige målgrupper, også indenfor specialområdet. Men det er vigtigt forinden at have overvejet over etiske dilemmaer og hvad man gør, hvis dyrene dør undervejs. 

Det var et skønt forløb der gav et fællesskab herhjemme. Og det fungerer det nemlig rigtig godt til. Børn kan samles spontant omkring det, og have en dialog sammen uden voksenstyring eller med en voksen. Her kombineres både med børnenes perspektiv og pædagogisk styring.

Jeg er rigtig glad for at alle sommerfugllarver udviklede sig til smukke sommerfugle. Jeg var dog ikke helt så optimistisk i starten af forløbet, da jeg forinden havde hørt, at succesraten ikke var så stor. Både privatpersoner der har prøvet det, men også lærere og pædagoger der har forsøgt det i henholdsvis skoleklasser og Børnehaver, oplevede at mange eller delvist antal pupper ikke udviklede sig til sommerfugle. Heraf tænker jeg, som vejledningen til kittet skriver, at nogle af processerne kræver ro, men det er muligvis svært at få i børnehaver og i skoleklasser. Derfor tænker jeg, at mariehønelarver måske kan være mere oplagte, da de ikke virker så sarte under forvandlingsprocessen. Her sker der også en fuldstændig forvandling ligesom hos sommerfuglene.