Dyreholdsopgave D

Dyreholdsopgave

Status

Først og fremmest status på mit dyrehold.

Perioden hvor jeg har gået og ventet på, at den sidste larve skulle forpuppe sig, har været en smule nervepirrende, da jeg vidste puppestadiet varede imellem 7-14 dage og derefter ville de udklække. Efter 6 dage satte den sidste larve sig endelig fast oppe i låget med de spundne silketråde, derudover skulle puppen hærdes i 2-3 dage før den måtte flyttes over i voucher sammen med de andre. Jeg vurderede, at tiden desværre ikke var til at den kunne hærde i 2-3 dage, den fik derimod lov til at hærde i 1 dag. De andre pupper er efterhånden også begyndt at blive en anelse mørkere i farven, som er et tegn på, at puppen snart klækker.

Her er en video, hvor den ene puppe er meget aktiv.

Efter at have haft sommerfugllarver som "kæledyr", kan jeg ikke lade være med at have en lidt antropomorfistisk tankegang, da pupperne virkede som om, at de havde forskelligt temperament. Nogle af pupperne bevægede sig en gang imellem meget lidt, imens en af dem (som vi ser på videoen) bevægede sig helt vildt. Så meget at den hamrede ind i plastikbeholderens væg. Jeg valgte at have pupperne opbevaret i huset mest stille rum, vores soveværelse, men jeg valgte at flytte dem ud forleden nat, da den dansende puppe larmede for meget!! ja, det havde jeg ikke regnet med.  :-D 

Disse bevægelser er en forsvarsmekaniske for at skræmme fjender væk.

Her har den sidste larve sat sig fast i låget med de spundne silketråde.

I går da den første puppe var på sit dag 7 stadie, valgte jeg at flytte alle pupper over i voucher.

3 pupper sidder fast i låget som foreskrevet. 2 stk ligger nede i bunden

Her er de 2 pupper i bunden af beholder

Dagsommerfugle har normalt en nøgen puppe (Sømme, 1999, s. 149), hvilket tydeligt ses her. Anlæg til vinger ses her til højre, og larvens gangvorter ses også her. 

Naturfaglige facts om livet inde i en puppe:

Jeg har stillet spørgsmål om, hvad foregår der egentligt inde i puppen, det er ikke nemt at finde litteratur om, men Professor Niels Peder Kristensen ved Statens naturhistoriske museum kan svare på nogle af spørgsmålene. Det voksne dyrs organer findes allerede inde i larven. Bla ligger vingerne under larvens hud i nogle lommer, de kommer først frem, når puppen åbner sig. Kønsorganer, sommerfuglens lange ben og tarmen udvikler sig inde i larven, hvor vi ikke kan se det. De lange ben dannes inde i de 3 par korte ben forrest på larven. I selve puppestadiet bliver der skabt en udposning i maven, hvor sommerfuglen kan have nektar i. Larvens øjne nedbrydes for at sommerfuglens øjne kan skabes.Muskler i sommerfuglens brystkasse dannes. Larver spiser utrolig meget, og vokser meget i den korte tid. Puppestadiet er dermed et udtryk for, at larven ikke kan være i sin hud længere, og derfor skal være i noget større. Dette styres af en bestemt type hormoner (https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl). 

En af pupperne i låget

Her er 3 af pupperne flyttet over i en udklækningsstation. det skal gøres forsigtigt. Alligevel bevægede pupperne sig meget underflytningen. Ifølge vejledningen skal omkringspundne silketråde fjernes, dette gjorde jeg med vatpind. det er for at undgå at sommerfuglens vinger bliver deforme under udklækningen.

2 af pupperne lå nede i bunden af bæger. De bevægede sig ikke under flytningen, og jeg er bange for, om det er gået til. Dog synes jeg, at de skal have en chance, og jeg lægger dem på køkkenrulle i voucher.

Låg med de 3 pupper skal placeres så tæt på net som muligt, og de 2 andre pupper lægger jeg i bunden.

Formidling af udvikling i dyreholdet

Jeg vil starte med, om målgruppen har viden om sommerfugle, bla hvor de kommer fra, hvad de spiser og hvor de findes. Hvis det er muligt, vil jeg arbejde med en mindre målgruppe af gangen. Eks hvis der er 24 børn på en stue, dele dem op i 12 og 12, hvor de hver især har et hold sommerfugllarver. Børnenes vil opdeles efter alder (småbørns gruppe og storebørnsgruppe). Jeg vil muligvis tage udgangspunkt i det børnene ved.

Larverne præsenteres for målgruppen, ved de hvad det er? Lade dem danne hypoteser og jeg vil stille åbne spørgsmål , hvad tror de, der sker med larverne (Guldager, s. 7)? Dagligt vil vi tage en dialog om larverne, hvad er der sket siden sidst. Hvad spiser de? Da habitatet er kunstigt skabt, vil jeg fortælle om, hvad der ellers er inde i bægeret eks mad og ekskrementer.

Både i samlingsstund men også i løbet af dagen (spontanitet), skal der opstå dialog, hvor nuancerede naturfagsbegreber anvendes (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2016, s. 517). Netop også dialog i løbet af dagen, skal støttes for de børn, der har længere betænksomhed. Desuden er det vigtigt at opsummere regler for pasning af dyrene, hvor vi tilgodeser dyrenes behov. 

Jeg vil i perioden hvor vi har dyrehold, være opmærksom på, hvad der bla. rører sig i målgruppens leg, kreative påfund og ude på legepladsen.

Stilladsering af læreprocessen

Stilladsering af læreprocessen tænker jeg, skal understøtte det som målgruppen ved. Dette undersøges ved at have en dialog med børnene omkring, hvad de ved om sommerfugle. Dette stiller krav til mig ved at jeg skal kunne improvisere afhængig af børnenes viden/svar, og dermed bygge videre på det. Jeg synes det er interessant, når jeg ikke ved, hvor aktiviteten går hen. Dog skal jeg formå at bringe børnene på ret kurs igen, hvis dialogen tager nogle store omveje, hvis jeg skal nå målet med aktiviteten.
Aktivitetens mål opsummeres: Mit mål med aktiviteten er at at lære målgruppen og mig selv omkring pasning af en sommerfugllarve. Hvordan skal et terrarie indrettes? Hvad spiser  og drikker den? Hvilke andre behov har den, såsom temperatur? Dyret skal anvendes som læringsredskab (Elfström). Og kan vi lave kunstige forhold, som larven kan tilpasse sig til?

Der skal løbende reflekteres sammen med målgruppen (Holm, Holder, Lea, Syntes, 2011, s. 19). Lære at respektere dyr.

Læreprocessen skal understøttes som forløbet skrider frem med billeder af larver, pupper og sommerfugl. Her er der mulighed for at have en dialog om, hvor det forskellige anatomiske sidder, såsom larvens ben, mund, sommerfuglens snabel, vinger osv. Gerne at børnenes bud kommer frem, hvad tror de...Hvis det er muligt, måske tage nogle gode billeder af aktivitetens dyr under de forskellige forvandlingsprocesser for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag. I de forskellige delprocesser kan børnene have forskellige opgaver, eks skiftes til at tage billeder med iPad, skiftes til at give sommerfuglene mad. Der skal gøres opmærksom på at nogle af aktivitetens processer er sårbare, og dermed skal overtages af en voksen. Der kan måske udvælges et barn til at være praktisk hjælper. For mig er det vigtigt, at det gøres med stor forsigtighed, da larvernes ve og vel er vigtigere end børnenes læring. Her vil jeg tage udgangspunkt i naturfaglig dannelse (ibid, s. 509). Til hver samling vil jeg sammen med børnene forsøge at opsummere, hvad skete der sidste gang, og hvad er der sket nu. Her vil jeg anvende tidsbegreber såsom i går og i dag. 

Når sommerfuglene er udklækket, kan vi via en stor plakat med dagsommerfugle forsøge at finde ud af hvilken art det er. Børnene skal argumentere for, hvorfor de mener, at det er lige præcis denne art. Understøtte børnene i, hvad de kigger efter, farver og mønstre. Projektet kan afsluttes med en kreativitetsunderstøttende aktivitet, der understøttes med børnenes egne erfaringer med forskellige materialer såsom tegninger, modelleringer (Elfström, 2012, s. 36). Her skal der tages udgangspunkt i børnenes perspektiv, hvilke kreative midler de ønsker at arbejde med. Her vil jeg være interesseret i børnenes tanker under den kreative del (ibid, s. 46), og understøtte dem med eventuelle naturfaglige begreber. Som tidligere nævnt i en anden opgave, er det også muligt sammen med børnene at lave et huskespil ud af billeder fra sommerfugleprojektet. Her er det vigtigt at være opmærksom på kommunens GDPR lovgivning, og at undgå billeder af børn til spillet. Med et huskespil kan der reflekteres i lang tid med målgruppen over aktivititeten, hver gang spillet spilles. 

Litteratur:

Ejbye-Ernst og Stokholm (2016). Natur og naturfaglig dannelse i dagtilbud. I:Gravesen DT(red). Pædagogik i dagtilbud. (503-517) Hans Reitzels forlag. 

Elfström, I (2012). At kommunikere og gestalte tanker. I: Børn og naturvidenskab. (30-49). Akademisk forlag.

Guldager, I. Grubletegninger. Naturfænomener fra børnenes hverdag.

Lokaliseret d. 18 august 2019 https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl

Sømme, L (1999). Hvirvelløse dyr. Gyldendal