Status d. 19 juni

Plantehold

Her på fjerde dagen dukkede der rigtig mange spændende spirer frem i drivhuset, som blev plantet i lørdags. 
Her er spirende sesamfrø. Jeg må nok erkende, at det er den største overraskelse. Det havde jeg bare ikke regnet med. Det bliver vildt spændende at følge, da det er en ukendt plante for mig.

Her ses en begyndende chiaplante. Den er jeg også spændt på at følge og se dens udvikling. Ja, det er den lille bitte prik! :-D

Her ser vi en spirende cocktailtomatplante. Måske kan jeg sammenligne denne slags tomatplante i forhold til den anden tomatplante jeg har.

Her spirer et bukkehornsfrø


Her er sukkermajs på vej op.

De forskellige plantespirer.

Allerede når de forskellige planter begynder at bryde jordoverfladen, kan jeg se forskel på de forskellige plantespirer. Nogle virker små og skrøbelige, nogle vokser langsomt, andre utrolig hurtigt, imens andre har nogle kraftige stængler allerede fra starten. Det er vildt spændende at følge denne udvikling. Nogle af planterne skal bære en stor styrke, og skal derfor have et godt grundfundament. Eks tomatplanten har en meget tynd stængel, hvorimod majsplanten har en allerede meget kraftig stængel. Det er tydeligt at se at stængel og kimbladende er meget lyse i farven her i starten, sådan lidt hvid/gullig agtig. Nogle har en svag grønlig farve. De hænger meget godt sammen med, at planter danner de grønlige farvestof klorofyl i lyset. Som dagene går, bliver planterne mere grønne. Grønkorn dannes, og de er her at fotosyntesen foregår (Ejbye-Ernst, 2018, s. 87). Jeg tænker, at det er derfor at plantedele under jorden ikke er grønne.
 

Litteraturliste:

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis

Kommentarer

  1. Maria19. juni 2019 kl. 14.43

    Hvor ser det spændende ud :) Tror jeg bliver nødt til at kopiere dig og prøve om jeg kan få et sesamfrø til at spire :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyshøj19. juni 2019 kl. 22.18

      Det er du da så velkommen til :-)

      Slet
  2. Ida Guldager23. juni 2019 kl. 23.54

    Fint at blive inspirerede af hinanden - overvej om sesamfrøene er polerede (altså uden skaldele) - dem vi havde med på campus var ikke ;-)

    De er muligt at eksperimentere med planternes dannelse af klorofyl, mon ikke du kan udtænke nogle mulige eksperimenter , hvis du er nysgerrig på dette ;-)

    Vh Ib og Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Afslutning på miniprojekt sommerfugle i hækken

I slutningen af juni/start juli startede jeg et miniprojekt, der gik ud på at observere hvilke arter og antal sommerfugle der fandtes i min blomstrende ligusterhæk. Dette projekt kan anvendes som inspiration til et lignende projekt i en daginstition for at gøre børn opmærksomme på sommerfuglearters forskelligheder. Med denne målgruppe har det ikke den største betydning for mig, at børnene lærer om arternes navne, men derimod at være opmærksomme på størrelse, farver og mønstre, og på den måde lære at iagttage de forskellige arters forskelligheder. Desuden har jeg også fokus på, at børnene har fokus på matematisk opmærksomhed (Andersen & Lindhardt, 2015, s. 75). Allerede i en tidlig alder har børn en forståelse for antal Mine observationer: Jeg ser hurtigt, at vejret har betydning for antal af sommerfugle i hækken. Derfor har jeg nedskrevet vejrsituatinen for de enkelte dage. jeg har forsøgt at tælle antal sommerfugl arter på samme tidspunkt dagligt for at kunne sammenligne, men...
Læs mere

Dyrehold, Mariehøner afslutning

Billede
Afslutning på Mariehønerne Mariehønerne valgte jeg at beholde et par dage ekstra i terrariet. Efter de kom ud af deres pupper, var de rimelig inaktive, men derefter blev de ret aktive. De var interessante at iagttage når jagten gik ind på bladlus. Under forløbet har jeg undret mig over, at den ene af mariehønerne skilte sig ud fra de andre. På larvestadiet var der en larve der var sort, hvor de orange prikker sad lidt anderledes (de andre var grå). På puppestadiet var puppen mere gul. Og efter udklækning var den voksne mariehøne her orangebrun i bunden, havde orangebrune ben, flere prikker, prikkerne er dog ikke så tydelige som hos den 7 plettede mariehøne (de 3 andre mariehøner er af denne art), og hovedet er mere hvidt. Jeg gik og grublede over, om det kunne være en anden art. Jeg kiggede i bøgerne og søgte på nettet, men kunne ikke finde en der lignede. I den institution hvor jeg er tilkaldevikar, snakkede jeg med en af de meget naturinteresserede pædagoger og hun kunne anbefal...
Læs mere

Biotop B-4, skvalderkålspesto

Billede
Biotopopgave 4 Indledning: Umiddelbart synes jeg ikke, at der er så stor plantediversitet ude på min biotop. I skovbunden er det bestemte planter der dominerer, især skvalderkål og febernellikerod. Jeg har endnu ikke haft en aktivitet, der indeholder at lave noget spiseligt af planter på min biotop, men nu er det tiden til det. Jeg startede med at google for at finde inspiration til at lave noget med skvalderkål, og jeg kom hurtigt frem til at det skulle være skvalderkålspesto (Bendix, uå), da jeg rigtig godt kan lide pesto. Denne aktivitet kan sagtens laves med en målgruppe. Jeg har desuden fundet nye oplysninger omkring skvalderkål, at den ikke blomstrer i skygge, men formerer sig via udløbere i jorden (Steen, uå). Dvs at skvalderkål ude på min biotop formerer sig på denne måde Didaktisk model SMTTE: Sammenhæng:  Målgruppen er Børnehavebørn i alderen 4-5 år. Vi tager ud på biotopen, hvor vi indsamler de nyeste skvalderkålsskud, de ses som mindre planter og har...
Læs mere