Med sig selv som ufrivillig lokkemad!!!!!
Med sig selv som fælde
I dag var jeg så heldig at få et hvirvelløst dyr med hjem fra mit besøg i skoven, nærmere betegnet en skovflåt. Jeg fandt den på mit skinneben. Det er første gang jeg nogensinde har haft sådan en på mig. Jeg fik den straks fjernet med en pincet.
Skovflåt
Række: Leddyr
Underrække: Klosaksdyr
Klasse: Spindlere
En skovflåt har 8 ben, men det var ikke muligt at se her. Den går ind under kategorien, en mide (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2018, s. 122). Skovflåten suger blod fra både mennesker og dyr. Dens livscyklus går fra æg-larve-nymfe-voksen. Det er i nymfestadiet at den bider sig fast. Den har et lille rygskjold, samt et lille hoved (Bendix). Hvis en skovflåt får lov til at blive siddende på sin vært, vil en vokse sig større og større. Når den har suget nok (det kan tage op til 20 dage), falder den af sin vært, og kan i månedsvis ligge og fordøje blodet. 5 % af skovflåterne indeholder en bakterie, der hedder Borrelia borgdorferi, der ligger i flåtens mave. 24 timer kan den overføres til værten, som flåten sidder på, derfor er det vigtigt at fjerne flåter så hurtigt som muligt. Bakterien er meget farlig for mennesker, da den kan give sygdommen borreliose, der påvirker hud, hjerte, nervesystemet og led. I nogle tilfælde kan det give varige mén.
Litteraturliste:
Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D (2018), Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag
Bendix, M Lokaliseret d. 19 juni på: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/skovflåt-ixodes-ricinus-1
Kommentarer
Send en kommentar